Ultralyd fejlfinding

Konventionelle ultralydsinstrumenter eller fejlsøgere (fra engelsk flaw detector) bruges til NDT (non-destructive testing). Princippet bag instrumenterne går langt tilbage i historien. Man har de sidste mange årtier kunne undersøge kvaliteten af bl.a. svejsninger, støbegods, polymerer og kompositter ved at bruge ultralyd. Typiske fejl kan være bindingsfejl, porrer, rodfejl, revner, indeslutninger, delaminering osv.
Teknologien fungerer således at lydbølger sendes ned i emnet vha. et lydhoved også kaldet transducer. Lydbølgerne reflekteres fra eventuelle uregelmæssigheder og ved med stor præcision at måle tiden, kan instrumentet beregne hvor dybt nede i emnet fejlene ligger.
Avancerede inspektioner – såsom støbegods og svejsninger – kræver ofte fagligt uddannede inspektører. Kontakt os for information om træning og undervisning, eller for at fortælle os om Jeres applikation. Vi har mange års erfaring og har beskæftiget os med alt fra svejseundersøgelser på rør og tanke til test af komposit i vindmøllevinger.

Olympus’ ultralydsinstrumenter til manuel ultralydsinspektion hedder EPOCH. Med de seneste modeller, EPOCH 650 og EPOCH 6LT, er man gået over mod en mere menubaseret opbygning og brug af drejehjul.

Den generelle tilbagemelding fra brugerne af EPOCH ultralydsinstrumenter er, at de har utrolig flotte og klare signaler, samt at menustrukturen er let og intuitiv.

Der findes en serie af ultralydsinstrumenter, der har mere avancerede funktioner end EPOCH’erne har. Denne serie hedder OmniScan. Den er primært udviklet til Phased Array, men den kompakte model SX fås også uden Phased Array funktion. Navnet er OmniScan SX UT. Den adskiller sig fra EPOCH-serien ved at den har en stor, flot touchskærm og mulighed for tilslutning af en encoder. Denne bruges når man scanner et emne, og vil gemme hele skannet i en datafil.
De mest oplagte applikationer er TOFD (Time Of Flight Diffraction) på svejsninger eller B-scan på kompositter.

Vi er selv yderst erfarne brugere af instrumenterne og står inde for deres kvalitet og brugervenlighed.
Læs mere om de enkelte produkter herunder og tøv ikke med at kontakte os for spørgsmål.