OmniScan SX

Den mest kompakte OmniScan hedder SX. Den kan bruges til phased array inspektion af svejsninger, TOFD, corrosion mapping og inspektion af kompositter som kul- og glasfiber.

Med intuitiv menustruktur og touchskærm samt en udførlig Wizard til opsætning af programmer, er det let at komme i gang med at udføre phased array inspektion.

Kontakt os for ydeligere info eller for personlig demonstration af udstyret.

Kategori:

Beskrivelse

Den familiære og bredt anerkendte OmniScan brugergrænseflade, MXU, er med få undtagelser den samme på OmniScan SX, som den er på OmniScan MX2. Alle funktioner som Wizard, tre gates, manuel og automatisk TCG, AVG, TOFD etc. er standard. Til OmniScan er der ingen software optioner, som man kender det fra Olympus’ tykkelsesmålere og EPOCH ultralydsinstrumenter. Alle funktioner er tilgængelige som standard.

OmniScan SX er et Single Group instrument, hvilket vil sige at man kun kan køre med én probe ad gangen, og der kan kun defineres én opsætning ad gangen i den probe.

OmniScan SX har 16 pulsere og 64 receivere, dette betegnes 16:64PR. Dvs. at op til 16 elementer i proben kan sende lyd af sted ad gangen, og der er i alt 64 kanaler, så prober på op til 64 elementer kan tilsluttes. Med en phased array probe som fx 5L32-A31, der har 0,6 mm pitch (afstand mellem elementer) og 10 mm elevation (længden af elementer), kan der altså sendes lydbølger ud med aperture på 9,6 x 10 mm, hvilket svarer ret godt til krystalstørrelsen på et 4 MHz konventionelt vinkelhoved som AM4R-8×9-60.

Udover svejseinspektion med phased array, kan OmniScan SX også bruges til TOFD. Læs mere om dette under produktet OmniScan SX UT.
Til phased array corrosion mapping og inspektion af kompositter, er det ofte rigeligt med én enkelt probe. Der er muligt at dække op til 96 mm i hver scanlinje med fx I5 phased array probe til glasfiber. Flere scanlinjer optages side om side vha. en scanner som fx MapSCANNER til corrosion mapping eller GLIDER til komposit – dette kaldes et C-scan og minder om det oversigtsbillde, man får med radiografi. Se eksempel herunder.

Vi er selv erfarne OmniScan brugere og råder over et bredt udvalg af demonstrationsudstyr, som vi gerne tager ud og præsenterer.

Kontakt os her eller nederst på siden for at høre nærmere.

Fordele

Kompakt, brugervenlig touch skærm.

Begrænsninger

Kun én probe ad gangen, fås kun som 16:64PR.

Standard tilbehør

Batteri, oplader, SD kort, manual på USB, ekstra skærm beskyttelse, kalibrerings-certifikat og robust transportkuffert.

Ekstra tilbehør
Mini encoder, prober, scanner.

Brochure

Download

Beskrivelse og specifikationer.

Manual

Download

Brugermanual til MXU Software 4.4.

Manual

Download

Brugermanual til OmniScan SX.