COBRA

Det reelle og ikke mindst sikre alternativ til radiografi (RT) på svejsninger i små rør. Med specialdesignede prober og et komplet kit af wedges dækker COBRA Scanner rørdiametre fra 21 mm til 114 mm OD med godstykkelser på ned omkring 3 mm.

Kategori:

Beskrivelse

COBRA scanneren kan konfigureres til at scanne en svejsning fra begge sider samtidig med to prober, eller fra den ene side, hvis der er bøjninger eller reduktioner.
Selve scanneren består af led, som kan tilføjes og fjernes afhængig af rørdiameter. Et kompakt metalhjul udgør encoder, og de tilhørende wedges har integrerede kanaler, så der kan tilføres den smule mængde vand, der er brug for vha. en bærbar pumpe. De medfølgende skabeloner, gør det let at indstille scanneren til andre rørdiametre.
En inspektion foregår således at scanneren placeres rundt om røret med den rette afstand til svejsningen. De yderste led er fjederbelastede, så scanneren kan også bruges på ikke-magnetiske materialer. Der tændes for vandtilførsel (kun få cl pr. svejsning) og scanneren drejes manuelt rundt om røret. Datafilen gemmes og inspektøren kan gå videre til næste svejsning.
Datafiler analyseres enten på instrumentet eller med OmniPC. ADT software kan markere og udmåle fejlstørrelser, som verificeres og evt. kommenteres af inspektøren efterfølgende.
COBRA Scanner er blot 13 mm høj og 59 mm bred (med én probe), så den kan bruges selv på meget trænge områder.

Fordele: ingen stråling, data opsamles og gemmes, bindingsfejl og revner ses tydeligt, indikationer kan udmåles og dybden bestemmes.
Begrænsninger: kun på rørdiametre fra 21 mm til 114 mm, standard gælder kun ned til 3,2 mm gods.

Standard tilbehør:
2 x 7.5L16-A15 fokuserede prober
10 x wedge-sæt der dækker fra 21 mm til 114 mm ydre diameter. Samt et fladt wedge-sæt til plader.
1 x encoder til opsamling af data
Led til at dække rørdiametre fra 21 mm til 114 mm.
Skabeloner til at indstille til specifikke diametre.
Slanger og ventiler til vandtilførsel.
Robust, specialdesignet transportkuffert.