SteerROVER

Den nyeste og samtidig mest alsidige scanner fra Olympus hedder SteerROVER. Den har kraftige, magnetiske hjul og to elektriske motorer, som gør det muligt at styre den opad fx en tankvæg eller et vindmølletårn. 

Ved interesse og et ønske om mere information, kontakt os her eller brug formularen nederst på siden.

Kategori:

Beskrivelse

SteerROVER scanneren fra OLYMPUS kan konfigureres med en raster-arm til at lave corrosion mapping. Det er et udtryk for inspektion af fx tanke, rør eller plader for indvendig korrosion. Ved scanning af rør indstilles SteerROVER til at køre hele vejen rundt om røret, for derefter at flytte proben sidelæns, og køre den modsatte vej rundt så en ny linje dækkes. 

I kombination med den populære HydroFORM scanner opnås helt utrolige scanningshastigheder. 

Alsidigheden i SteerROVER ligger i, at den foruden en raster arm til corrosion mapping også kan udstyres med en ramme, med plads til phased array prober, der kan scanne svejsninger. Ved inspektion af svejsninger der ligger udenfor rækkevidde, kommer SteerROVER for alvor til sin ret. Den kan styres ved brug af medfølgende, håndholdte controller. Når scanneren er på plads over svejsningen, kan den sættes til at køre derudad ovenpå svejsesømmen.