Olympus 45MG tykkelsesmåler

Tykkelsesmåleren 45 MG fra Olympus er et multifunktionelt instrument med mulighed for at gemme og verificere målinger. Ud over korrosion kan instrumentet anvendes til præcisionsmåling af helt tynde emner og på bemalede overflader.

Ved interesse og et ønske om mere information, kontakt os her eller brug formularen nederst på siden. Mulighed for demonstration.

Kategori:

Beskrivelse

Olympus 45MG – Den pålidelige tykkelsesmåler

Ultralydssignalet vises på skærm

Brugere af traditionelle ultralydstykkelsesmålere værdsætter den enkle betjening, hvor lydhovedet holdes mod emnet og resultatet ses som en værdi på skærmen. Det benyttede instrument kan dog i visse tilfælde blive snydt af, at det ikke at opfanger det korrekte ultralydssignal. Det bevirker, at resultatet er forkert og f.eks. angiver den dobbelte tykkelse.

Olympus 45MG tilbyder brugeren større sikkerhed for, at resultatet er korrekt. Ved at vise ultralydssignalets A-scan kan brugeren se hvilket ekko, der måles på. Det er også muligt at måle mellem to ekkoer, hvorved præcisionen øges. Denne metode kan også benyttes, så maling eller anden overfladebehandling ikke skal fjernes før måling.

ultralyd tykkelsesmåling med 45mg

Testet i henhold til standarder

Olympus leverer altid instrumenter af høj kvalitet. Der følger et kalibreringscertifikat iht. EN1537 med til en 45. Instrumentet opfylder IP67, som betyder, at det er beskyttet mod støv og er vandtæt. Holdbarheden dokumenters ved at MIL-STD-810G opfyldes med hensyn til stød, fald og vibrationer. Der ydes 2 års garanti.

Alsidig anvendelse

En traditionel tykkelsesmåler kan have udfordringer med at måle plastemner. Det skyldes at det lydhoved, der benyttes, har to relativt små elementer, der står i en vinkel. MG45 kan benytte normal-lydhoveder med ét element. Herved tilføres der højere energi og lydvejen er mere optimal således at plast, komposit og polymerer kan måles med stor sikkerhed. Med 45MG er det også muligt at måle helt tynde emner – helt ned til 0,08 mm med høj præcision: ned til 0,001 mm. Til dette formål anvendes normalhoved med forløbsstrækning.

Stort udvalg af lydhoveder øger anvendelsen

Olympus tilbyder et bredt udvalg af lydhoveder. Der kan vælges størrelse og frekvens i relation til det emne, der skal inspireres.

Optioner til Olympus 45MG tykkelsesmåleren

Olympus 45MG er det kompakte og alsidige valg, og er ikke meget større end Olympus’ mindste tykkelsesmåler, 27MG, men byder alligevel på mange af de avancerede funktioner fra topmodellen 38DL PLUS.

Med software optioner kan den opgraderes til at gemme målinger (datalogger), tage højde for coating (thru-coat) samt bruge single element lydhoveder (normalhoveder) med eller uden forløbsstrækning.

Disse optioner er gode til at dække visse behov, men vi anbefaler altid uanset hvad at tilkøbe Waveform (A-scan), når man bestiller en 45MG.

En stor ulempe ved mange tykkelsesmålere er nemlig manglende mulighed for at verificere målingen. Ofte skrives der blot et tal på skærmen, og det kan således være svært at vide om målingen er korrekt.

waveform option

Optioner

Waveform: viser repetitions-ekkoer på skærmen. Gør det muligt at sikre om der måles på det korrekte ekko. For eksempel kan et tykt lag koblingsgel i en fordybning under lydhovedet give en falsk måling, der giver indtryk af at godset er tyndt. Denne fejl kan undgås, hvis man kan se A-scannet. 

Echo-to-Echo / Thru-Coat: to funktioner i en option. Echo-to-Echo gør det muligt med et almindeligt dual lydhoved (fx D798 eller D799) at måle mellem første og andet bundekko, så der tages højde for fx coating. Thru-Coat bruger et specielt dual lydhoved (D7906 eller D7908). Hvis lydhastighed for både godset (ofte stål) og coatingen angives inden målingen, kan den angive tykkelsen af begge. 

Datalogger: med denne funktion kan målinger gemmes i datafiler på instrumentet. De kan derefter eksporteres til medfølgende PC software GageView Thickness eller som .csv fil til Excel. 

Single Element: med denne funktion kan man benytte lydhoveder med ét element til præcisionsmåling. Kan bruges med lydhoveder på frekvenser fra 2,25 MHz til 20 MHz. 

Single Element High Penetration: fungerer på samme måde som almindelig Single Element option, men dækker lydhoveder med frekvenser fra 0,5 MHz til 20 MHz. Fx den unikke M2008 på 0,5 MHz, som er utrolig god til at måle tykkelsen af glasfiber. 

45mg tykkelsesmåler front

Fordele

Tilkøb af optioner, kompakt, robust

Begrænsninger

Lille skærm, ikke mulighed for direkte strøm, ingen skærm output

I 45MG kassen

45MG, 3xAA batterier, håndleds-strop, quick start guide, transportkasse, CD med manual, USB kabel.

Support til din tykkelsesmåler

ENDOTEST A/S har stor kompetence i de instrumenter, vi markedsfører. Vi har de fleste af Olympus modeller og tilbehør til rådighed for demonstration. Vi modtager gerne et prøveemne og kan således sikre, at f.eks. 45MG og et givent lydhoved giver korrekt resultat. Vi kan tilbyde en gratis online evaluering og instruktion efter anskaffelsen.

Referencer

45MG er leveret til flere producenter af plastemner, stålkonstruktioner og rør. Herfra har vi udelukkende positive tilkendegivelser på kvalitet og support.

*Dækker Olympus 45MG tykkelsesmåler ikke dit behov, da du i stedet skal måle eksempelvis tykkelsen af plast flasker. Så skal du i stedet se på vores Magma Mike 8600.

Brochure

Download

Beskrivelse og specifikationer.

Manual

Download

Brugermanual til 45MG.

Kalibreringsguide

Download

Vejledning til kalibrering af Olympus tykkelsesmålere.

endotest logo hvid

© ENDOTEST A/S 2023 – All rights reserved.